Dag 3 - 1
Firenze i renæssancen


 

 
Dagen begynder med et besøg ved et af renæssanceskulpturens arnesteder, kirken Or San Michele fra 1300-tallet, der har form som et palads med kirkesal nederst og kornkammer (i dag arkiv) øverst. Den mærkelige kirkes nicher kom til at huse en række af renæssancens epokegørende nye skulpturer fortrinsvis fra 1410- 20 i form af værdige og beslutsomme skytshelgener for lavene udført af Ghiberti (Johannes Døberen, 1412), Donatello (Evangelisten Markus, 1411), Nanni di Banco (Fire kronede helgener, 1413) og en efternøler, Andrea del Verocchio (Kristus og den vantro Thomas, 1467).
Herefter går turen til rådhuspladsen, hvor vi udefra ser nærmere på Firenzes vældige, gotiske rådhus, Palazzo della Signoria. Påbegyndt lige før 1300 efter tegninger af byens store middelalderarkitekt, Arnolfo di Gambio, er bygningen i besiddelse af et stolt, tillukket ydre, der med sit markante klokketårn indgår i et raffineret samspil med adgangen til pladsen. Lige ved siden af finder vi den florentinske regerings store åbne buegang til repræsentationsformål, Loggia della Signoria, der med tydelige mindelser om domkirkens indre i dag er et friluftsmuseum for skulpturer, hvor vi beundrer Donatellos Judith og Holofernes (1450), Benvenuto Cellinis Perseus (1554), Giambolonas Sabinerindernes Rov (1583) og desuden ser på kopien af Michelangelos David (1505) på den verdensberømte skulpturs oprindelige placering.


Dag 3 - 2
Firenze i renæssancen
Om eftermiddagen krydser vi Arno-floden via den berømte Ponte Vecchio og fortsætter til kirken Santa Maria del Carmine, i det folkelige kvarter syd for floden. Besøget her gælder Brancaccikapellet, og her beundrer vi det unge, tidligt afdøde geni Masaccios på en gang værdige og kraftfulde fresker med scener fra apostlen Peters historie (1423-8), der kom til at lægge grunden til det florentinske renæssancemaleri.
Herefter går vi tilbage til centrum, hvor vi besøger vi Firenzes store dominikanerkirke Santa Maria Novella, som er opført i florentinsk gotisk stil mellem 1280 og 1360 og i 1470. Den blev afsluttet med renæssancearkitekten Leon Battista Albertis både distingverede og livlige renæssancefacade, hvis brug af store volutter som overgang mellem hoved- og sideskibe senere dannede skole for senrenæssancens og barokkens kirkefacader. Som i så mange andre florentinske kirker er det indre præget af enkelhed og rumlighed, der i dette tilfælde også afspejler funktionen som prædikekirke.
Takket være muligheden for at købe sig gravrettigheder i korpartiets kapeller er kirkens indre en veritabel billedbog. Blandt de mange freskoudsmykninger vil Domenico Ghirlandaios statelige og portrætrige skildringer af begivenheder fra Jomfru Marias og Johannes Døberens liv (1485) og Fillipino Lippis fantasirige og anspændte scener fra evangelisten Johannes’ og apostlen Fillips liv (1503) have vor interesse sammen med Masaccios ophøjede billede Treenigheden (1427) i skibet. Hvis tiden tillader det aflægges et besøg i klostergården for at se nærmere på Andrea Bonaiutos lærde forherligelse af dominikanerordenen (1365), der som vældige panoramaer smykker kapitelsalen, Det spanske Kapel.


Dag 5 - 3
Firenze i renæssancen

aflægges et besøg i klostergården for at se nærmere på Andrea Bonaiutos lærde forherligelse af dominikanerordenen (1365), der som vældige panoramaer smykker kapitelsalen, Det spanske Kapel.
Efter et hvil og smukkeseren på hotellet begiver vi os først på aftenen gennem hovedstrøget i Firenze til Piazza della Signoria foran Palazzo della Signoria, hvor vi i en smøge finder vores restaurant med skønne oplivende lokaler. Enkel og vidunderligt tillavet mad ledsaget af pragtfulde vine gør denne aften til en nærmest sjælfuld oplevelse. Blandt andre udsøgte vine skal vi smage en Brunello di Montalcino, der lige er blevet udråbt som verdens 50. bedste vin i det ansete vintidsskrift Winespectator.